Mn
me myndum
  
Mn
n mynda

Mn

Mn
S br er yst lfsdal hinum meiri, vestan r, gegnt Dalab. Milli eirra fellur aal dalsins nefnd: Mn (2) mun a fornt nafn og lklega komi fr einum flaga lfs kappa er Mni hefur heiti og hr reist bsta sinn, gengt b foringjans. Er hr byggar-sti allgott og tn hefir allmiki veri, en fremur sltt. Er hr engjaland einnig nokku innan hinnar stru samgiringar, er veri hefir umhverfis bli essi bi og geti er. M tla etta verk hinna fyrstu er hr ttu bygg. Hefir essi mikli garur legi hr skammt vestan tns og beint a sj t, en illa vi haldist sakir fjru og brims. Er hr v annar garur mun yngri og forn, vert austur um tni nokku inn fr bkkunum og beint mti Lambhagagarinum austan r. Virist hann svo innarlega settur sakir sjvargangs vi rkjaftinn. er og forn giring hringmyndu innan hins mikla gars vestur fr bnum. Er hn og yngri en hann og virist helst fornt fjrbl. Haglnd eru hr g, sem hvarvetna dlum essum, reki og heimri nokku, en lending vi haf opi. Engi eru hr mikil, sltt og fgur, allt inn fr b milli r og hla fjallsins.

Lengi mun bli etta hafa aun veri sem hin, 14. 15. og 16. ld einnig um 1760 nokkra hr; en san b til essa. Vi bygg essa eru n ms rnefni kennd, ftt geymist hr fornra nafna. Nefnist hr engi sltt og fagurt skammt inn fr tni: Mnrgrund (3) fjalli vestan dalsins a vestur merkjum: Mnrfjall (4) ysta hyrna ess: Mnrhyrna (5) dalur nokkur vestur r botni aaldalsins: Mnrvik (6) og strndin fr Mn a Dalaskrium: Mnrstrnd (7) nefnist tni niur og t fr b, a hinum forna vergari: Heimavllur (8) en utan hans: Niurvllur (9) eru honum hvaar nokkrir, fjrhs ofl. nlegt, en lti austar tftir fr 1890-95 nefndar Gunnlaugstftir (10), syst honum er og fa ein sem ei m nta sem var er hr; en yst og nest Heimavelli er hlbali me tftum, nefndur: Hesthshll (11). Ofanbjar nefnist hin kringltta giring: Hringur (12). Nst sunnan bjar er: Lambhshll (13) vestur fr honum: Kvamr (14) en sunnan Lambhshls er mjr ltill hlbali me tftum nefndur Svunta (15).

Undir Mnrskrium
Suur me nni innst hinni fornu giringu er allstr melur me fjrhstftum mrgum og tn gott nefnast ar: Geri (16) og standast au vi Gerin austan r. Virast fjrhs beggja blanna hafa ur veri hr innra, flest ea ll, en sast flest vi sj t. Utar vi na, beint niur fr b er Torfholt (17) og skammt utar nes lti, nefnt: Lkjarnef (18). Skammt vestur fr tni melh einni hefir gmul tft veri, nefnd: Miaftanstft (19) var sar bygg ar rtt. Suvestur fr tni eru mrakollar me dldum nokkrum, nefnast ar: Hvosir (20). Vestur fr eim, en noran vi enda Mnrfjalls, er str hll, nefndur: Drhll (21) og ofan vi hann: Drhlslaut (22).

Lti vestur fr Undirvelli, sem einnig kallast n Hsatn er klettahlein fram sj, nefnd: Hsahlein (23) og fram fr rr stakir steinar nefndir: Brur (24). Nokku vestar me sjnum er: Sandvk (25) og enn nokku vestar (innar): Stekkjarvk (26) upp fr henni: Stekkjarlaut (27) og ar stekkjartftir, en noran vkur Stekkjarhlein (28). Allt fr Stekkjarvk a Mnrsi, nefnast: Ytri-Fjrur (29) en inn til merkja Innri-Fjrur (30). Inn fr Stekkjarvk er standberg lti, nefnt: Hrafnaklpp (31) og nokku innar Landsendi (32). Er komi a hinum brttu Dalaskrium sem fyrr er geti, vestan norurenda fjalls ess er Dalalnd og Almenninga skilur, eru r allbreiar og allt af hfjalli ofan; frar hi efra og ar alfara sumarlei, nefnd: Skriugtur (33) en slir eru einnig nestu nfum, ofan vi flugbratta sjvarbakka nefndar Nafagtur (34) liggja r beint milli enda strandanna og er a minni geymt, a ar hafi eitt sinn veri me hest fari, en tvisvar um Nesskriur. Nean vi Dalaskriur er og frt fyrir klettahfa, er framundan eim gengur nr mileiis; er hann me grast nokkurri og nefnist v: Grniforvai (35) eru ar landa og sslumrk n, tt uppdrttir hinna dnsku foringja sni au um mija Almenninga.

Berkolluskria
Austan Mnrfjalli, nr yst og efst, en innan Mnrhyrnu, er dld ein nefnd: Bolli (36) niur fr honum gil, nefnt: Berkollugil (37) og niur fr v mikill forn framburur: Berkolluskria (38). Allmiki sunnar er nnur meiri skl, ofarlega, nefnd: Leiarskl (39). Sunnan og vestan vi skl essa, er mikill valur fjallshnjkur, nefndur: Sklarhnjkur (40) en austur fr honum, sunnan sklar, melhfi nokkur, nefndur Fell (41). Upp skl essa a austan og vestur fr henni yst, noran hnjksins, er lei alkunn og hin eina yfir fjall etta, til Almenninga og Fljta, einkum vetrarlei, torfrt er um Dalaskriur. Niur fr Leiarskl fellur Leiarsklarlkur (42). t fr honum a Berkollugili og allt upp milli Leiarsklar og Bolla, nefnist vesturhl fjallsins: Breiafjall (43) nean vi rtur ess Hjallar (44) og niur fr eim: Hjallabrekkur (45).

Innst Mnrgrund urnefndri er: Gamlistekkur (46) og ar niur vi na hvammar rr litlir; niur fr Mnrgrund: Ysti-Hvammur (47) skammt innar: Mi-Hvammur (48) og innst: Systi-Hvammur (49) en upp fr eim nefnast: Jarar (50). ar nst innar, nr beint gegn hinu forna bli austan r, er nes vi na, urrlent og ft nokku; tftaleifar eru ar og nokkrar gamlar, virist ar hafa veri lti hjbli um stund, ekki fyrstu ldum v engar sjst ar giringar og kunn er bygg essi a llu; nefnist n reitur essi fnamr (51) og engi ar umhverfis fnamsspilda (52). Nst henni a innan, er: Litla-Spilda (53) og fellur Leiarsklarlkur sunnan hennar; en inn fr honum nefnist Fremsta-Spilda (54). Innan hennar gengur hlfgrtt maspilda allt ofan a , lklega leifar fornrar skriu og nefnist: Strimr (55). Nest honum, nr rbakkanum, hefur veri: Mnrsel (56) eru ar tvr selkofatftir og kvar, fum metrum near en sel og kvar Dalabjar eystri rbakkanum. Inn fr Stram eru og engjabreiar nokkrar, t og niur fr Mnrviki, er ur getur, nefndar: Viksmrar (57).

Mnrdalur
Vestur fr dalbotni noran Mnrviks er fjallstindur all hr nefndur: Vikshnjkur (58) og berghnjkur ltill austurfr honum, nefnd-ur: Litlihnjkur (59). Noran Litlahnjks er dalhvolf allstrt ofarlega nefnt Straskl (60) en noran hennar er Sklar-hnjkur og Felli, hvort-tveggja urnefnt. Niur fr Struskl er: Stru-sklargil (61) og fellur um a Syri-Strusklar-lkur (62) en yst r sklinni Ytri-Strusklar-lkur (63). Fellur hinn syri innan vi Stram og Mnrsel en hinn ytri utan ess.