Siglunes
me myndum
  
Siglunes
n mynda

Siglunes

Messa Siglunesi 22. jl 1984. Mannfjldinn er samankominn sem nst eim sta, ar sem tali er a kirkjan hafi stai 1613. Svarthfasteinar sjst greinilega og fjr sst hafsrnd.
a er br s er Landnma telur bsta hins fyrsta landnema ar byggum, orms hins ramma. Stendur hann vestan vi norurenda Siglunesmla (2), en svo heitir fjalli austan Siglufjarar inn a Klfsskari en aeins ysti tindurinn Siglunesgnpur (3), svo ei a [s] hr allt nefnt. Stenst bli etta vi eyibli austan Gnpsins og hafa tn eirra beggja veri myndu grnum skrium fr gjm eim, er Gnpinn hafa fr skili. Brinn er og skammt suur og upp fr hinu formfagra Siglunesi (3a), sem svo hefur nefnt veri ndveru og brinn san. Hefur hi forna tn allstrt, veri traustum grum girt. Hr var og lengi hfubl essara afskekktu bygga og ingstaur, einnig aalkirkja og prestsetur til 1613, san hlfkirkja til 1765. Sr enn leifar grafreits sunnan vi b er brotinn var nlega, var ar grafi fram sustu ld. Bi hefur hr alltaf veri, eru bendur hr n fimm.

Sunnan kirkjugars er Kirkjugarsdagsltta (4), austur fr honum Kirkjuhll (5), stakur hlbali en nearlega tni Kirkjulkur (6). Tni upp fr b, hin forna skria, nefnist Slttivllur (7), suur og niur fr b Tveggjadagavllur (8), en nean bjar og skuhaugs Beinateigur (9). Utan hans og bjar fellur Bjarlkur (10), ar nst t og niur er ormsvllur (11) og honum ormssteinn (12). ar er og anna bli nlega reist. Nst ar t og niur er Lambhsvllur (13). ar er og nlegt bli en milli valla essara fellur Lambhslkur (14) og sameinast Bjarlk og Kirkjulk sunnar og near. Suur fr Lambhsvelli er Hesthsvllur (15) og honum Hesthshll (16), en suur og niur fr honum, nr sjvarbkkum, Selskinnahll (17) og sunnan hans Einstakihll (18). skammt suur fr b er og Mylnuhll (19) var ar ur vindkvrn.

Norurendi Siglunesmla
Sunnarlega tni beint suur fr b var hjbli Brandshs (20) byggt snemma 17. ld, en eyddist nl. 1744, fylgdi v syri hluti hins forna tns og nefndist Brandshsatn (21). Var a frskili af mrardragi niur gegn, nefnist n Kottn [21a]. [ Neanmls er skrifa: Lambhsnef [21b] Lambhstng [ 21c] endar vi gar.]

Niur fr Brandshsum sjvarbakka var og hjbli reist um 1882, nefnt Neskofi (22) eru ar n tv bli, anna nreist. Syst fram fr tnhorni er flatangi ltill, nefndur Lambhstangi (23). Mun a af v a lambhs hafa hr eitt sinn veri suur og upp fr enda tnsins, en fast upp vi tngar Glaumbjar, sem geti verur.

Uppfr b ofan vi tngar, var einnig hjbli um stund, laust fyrir aldamt sustu, nefnt Litli-Br (24). ar er n rtt og kvar voru ar austan tns ur, en austar er allstr hll, nefndur Kvahll (25).

Gj s er ur getur upp fr b, nefnist Bjargj (26), en skriubunga mikil niur fr henni, ofan tns Skjldur (27). Sunnarlega honum er stakur steinn, Litliklettur (28). Norur og noraustur fr b er lglendi miki grsugt. Nefnist hi nsta af v t fr tni Flagsmri (29), en allt heild Nesmrar (30). Suaustur fr eim t fr Gnpnum er hlaklasi allhr, Neshlar (31). Efst eim fast upp vi Gnpinn er Siglunesviti (32) og bli vitavarar. ar nokku vestar er Vruhll (33), en yst hlunum Hesthlar eystri (34) og -vestari [34b], en sunnar eim Hlalautir (35).

Mjr malarkambur askilur Norurml t.v. og Neskrk innan vi mlina
Skammt norvestur fr tni gengur Siglunesi vert vestur fyrir mynni Siglufjarar. Nefnist vkin innan ess Neskrkur (36). Sunnan nesinu hefur uppstur miki veri ur og varir nokkrar ruddar, einkum ofan til; heitir ar Suurml (37); fram fr henni er blindsker lti nefnt Selsteinn (38). Bir hafa hr vst margar veri fyrri ldum auk hjleigubla, sem sagt er hr hafi veri 12 og fleiri fornra mannvirkja; msk(e) hauga en allt var hr aun falli um 1600 prestar hr vi skildu og er n a mestu horfi og gleymt. Hefur sjr hr drjgum broti land og mrg hafa hr sast veri fjrhs bygg, flest ofan fornar tftir. Horfnar eru og allar r bir sem hr voru enn reistar sustu ldum. Stu lengst rjr eirra upp fr austustu vrum, allar samhlia. Var austust orleifsb (39), Jnsb (40) og vestast Baldvinsb (41); ttu r kunnir bndur Siglunesi seint 19. ld. Litlu vestar eru tftir tveggja ba saman er nefndust Snorrab (42) og Antonsb (42b). Lti norur fr eim er Snorratjrn (43), en vestar og enn nr Snorrabali (44). Er a hll ea str forn haugur. honum er bartft nefnd Magnsarb (45); eru litlu vestar tvr batftir gamlar og splur milli og v nst haugrst mikil, lg og glgg tpt bakkanum, nefnd Skjaldbreiur (46). Hefur svo sagt Jn, fyr[rverandi] hreppst[jri] Hafsteinsstum, sem hr var nl. 1880, a hafi sjr broti framan af haug essum og ljs komi mrg mannabein. er enn batft ltil en vestur fr henni tvr rstir, hin eystri sem ltill haugur, hin vestari allstr. ar litlu norar og hrra er einnig byggarst allmikil og tftir ofan henni; hafa hr lklega veri tvr hinar fornu hjleigur. Munu helst vi essar byggaleifar eiga rnefnin Havti (47) og Lgavti (48) sem hr eru kunn, en ekki fullvst hvar eru. Vestan fram fr haugum essum ea rstum gengur tangi ltill og flahryggur suur r nesinu, nefndur Slysfaratangi (49); n Slysfarir [49b]. Er ar htt kunnugum dimmu og hafa slys ori, er sagt a ar frist eitt sinn hpur Grmseyinga. ar litlu vestar er batft ltil, hin vestasta, nefnd Steinkub (50), er allra eldri mannvirkja geti suurstrndinni og ar me hinna fu, sem hr eru skddu.

Arinn og viti
Vestasti hluti nessins er lgur og lautttur; nefnast a Neslautir (51); norvestan vi r er vk nokkur nefnd Skeljabt (52). Beint vestur fr nesinu er flahryggur alllangur, nefndur Sigluneshella [52b] ea Hella (53). Ofarlega flihrygg essum er klettur nefndur Hellusteinn (54). Ofan vi hann framan vi nesi er fr lei smbtum kyrr og hsvi, nefnd Grunnalei (55). Austur fr Skeljabt og [Nes-Lautum] er nesi mun hlendara, og hafa v svi flest veri hjleigublin og fleiri mannvirki, en sar ll upppld og yfirhlain nrri tftum. Noran essa svis er Haribakki (56). Hann hefur og eyst af brimi og foki og annig allt hi ysta horfi. Yst honum eru gamlar byggaleifar kunnar einnig yfirbyggar; nefndist ar Sveinaskli (57), vafalaust verskli forn og lklega eitt hjblanna, ar litlu austar var sgrmsb (58) og lending.

Norur fr nesinu er grunntangi allmikill me mrgum stkum klettum; eru a eir Svarthfasteinar (59), sem Svarfdlasaga getur. Austan vi grunn etta er vk nokkur nefnd Norurkrkur (60) og fyrir botni hennar Norurml (61). ar er lgst nesi og einnig mjst, hefur sjr ar mjg a gengi og yfir a strlega til skaa 1772 og 1934. Tk bta, saufna o.fl. Austast Norurkrk er stuvk (62) og ar lending hin austasta. ar austur fr er Hesthsnes (63) og fram fr v Hesthstangi (64). Hafa hr eitt sinn hesths veri og fleira er hr gamalla bygga. Austur fr nesi essu noran Nesmra, eru smvkur nokkrar nefndar Djavkur (65). ar er og flatangi nefndur Djavkurtangi (66). Austan vi Djavkur er Saualkur (67), uppspretta bkkunum og austan vi hann Saualkjartangi (68) Tfukofi (69) [greinilegt (ekki ?)] gamalt og Tfukofavk (70).


Svarthfasteinar noran vi Nest
Slysfarir
Gmul sjb Siglunesi rin 1984 og 2000

 

Siglunesviti