Gnpur
me myndum
  
Gnpur
n mynda

Gnpur

Horft til norurs um Nesdal
a er eitt hinna fornu bla, hefur stai austan vi enda Siglunesmla undan gj eirri er a nokkru skilur Siglunesnp fr Mlanum og tt vesturhlut dalsins til sjvar, sem Reyar hinn eystri. a hefir snemma komist undir Siglunes og aun lklega egar 14. ld. Hefur aurskri r gjnni sar huli meirihlut tns og mannvirkja, en forn garur sst nean ess mjg mikill; hefir tn veri sltt og byggarsti fagurt. En nafn ess n gleymt Gnpur s hr nefnt og gltu ll rnefni er a minna.

Tftarst er hr mikil niur fr gari, lklega af hjbli v er virist geti 1712 og nefnt Krksskli (2) mun a helst fr 16. ea 17. ld og hefir skammt stai. Stekkur er og allstr vi hinn forna tngar eftir Siglunesb sustu ld, nefnist hr v Stekkjargj [2b] upp fr b rttara: Gnpsgj (3), Stekkjargrund (4) suur fr honum, en suur fr henni er Djpihvammur (5). Stekkjars (6) er og t og austur fr b, en Stekkjarspilda (7) engi hi nsta. Suur og near eru engjar hr hvarvetna inn dalinn og nefnist au nst Torfspilda (8) Kanesspilda (9) en Kanes (10) niur fr henni vi na, Heygarsspilda (11), Pollengjaspilda (12) og loks Selspilda (13) en sunnan hennar Siglunessel (14). Eru tftir ar svo miklar sem bli hafi veri, alls 9 sumar fornlegar enda heygarar ofl. ar skammt ofar er Ytra-Byrgi (15) smalakofi. Milli seltftanna fellur Sellkur (16) kemur r Selskl (17) upp hl Mlans. Skammt utar og ofar er ltil skl Ausa (18) niur fr henni syst gengur Syri-Ausugj (19) en yst Ytri-Ausugj (20) og niur fr henni Straskria (21) inn fr Djpahvammi urnefndum.

Nesdalur, Hestur
Reyarrdalur r lofti
Skammt suur og ofar fr Selskl er Beinaskl (22) ar munnmli um tbur, niur fr henni er Stragil (23) og nefnist Stragilsfjall (24) hlin ar inn (og t). Niur fr gilinu eru Steinaflatir (25) og Steinaflataspilda (26) engjar. ar nokku sunnar er lftatft (27) str heygarur og t fr henni lftatftarspilda (28) en inn fr henni Humrar (29) einnig engjar. Inn fr henni er grttur melhryggur vert ofan hl Langihryggur (30) t fr honum nest er Langahryggstjrn (31) litlu ofar Fremra-Byrgi (32) einnig smalakofi, en t og upp fr hryggnum 3 litlar sklar Langahryggssklar (33) suur fr Beinaskl. Suur fr hryggnum kallast Bungur (34) eru r niur fr Klfsskari sem geti mun vi Staarhl, en um a liggja vegslir vestur Klfsdal og Siglufjr. Suur fr dalbotni vestarlega upp eggjunum er kletthnjkur ltill nefndur Matklettur (35) (eyktamark).

Stragilsfjall
Nokku t fr hinu forna bli noraustan vi Gnpinn er Sauahvammur (36) vestan vi hann Hasteinsskria (37), er Histeinn er ar st lengi n horfinn. ar skammt utar kallast Grnutftir (38) er ar tali 1712 a hjleigukot hafi eitt sinn veri, lklega 16. ea 17. ld, en litlar sjst ar byggaleifar enda lglent og vatn mjg jru sem tnlitur nokkur. Nokku austur aan er Rauaflag (39). Vestur fr Reyarrmynni er Flavk (40) og nst nni Fluvkurtangi (41) suur fr vkinni Lmatjrn (42) en vestur fr vkinn Langaml (43). Vestan vi hana er Eystri-Hfi (44) og fram fr honum flir nefndar Vattnestangi (45) en ar strandai skipi Otto Wathne 1906. Vestan vi hfann er Hfavk (46) og Vestari-Hfi (47).