Staarhll
me myndum
  
Staarhll
n mynda

Staarhll

Staarhlshnjkarnir
S br er ystur austan Siglufjarar, beint gegn ormseyri (kaupstanum). a er fornt bli og sr ar nokku til fornra gara, um fremur lti og sltt tn, en engi er sltt og fagurt til beggja handa, sem vast byggum essum. Bi hefir hr oftast veri og telst jrin enn b. [Til 1941]

Melhfi str er hr ofan vi binn og er a Staarhll (2) s er brinn hefir nafn af fengi. En a bendir staarnafni helst, a kirkjustaur hafi eitt sinn veri, enda lklegt a kirkjur hafi hr fyrstu veri bu megin fjarar, mest var um r og kunnugt a hr voru r sar tveim stum rum.

Tveir eru hr fjallshnjkar, annar beint upp fr b: Ytri-Staarhlshnjkur (3) en skammt sunnar: Syri-Staarhlshnjkur (4) hefir hann vafalaust ri landamrkum. Suur fr tni til merkja er Staarhlsengi (5). Nean bjar og allt t a Selvk nefnast: Staarhlsbakkar (6) en allt fr b a Nesskrium: Staarhlsstrnd (7). Sunnan vi hlinn og tni fellur ltill lkur, nefndur: Rjmalkur (8) noran hans hlbala litlum st hjbli: Rjmalkur (9) byggt 16. ea 17. ld en stugt aun eftir 1640 nefnist ar n Kothll (10). Utan Staarhlsins er: Kvalaut (11) t fr henni: Rekstrarholt (12) og utan ess: Litlidalur (13).

Staarhlsengi
Rstir Evangerverksmijunnar
Ofan Staarhlsins er Kringlttihll (14) upp fr honum Langimelur (15). Lti sunnar noran Rjmalkjar er ltill grsugur stallur nefndur Nautaskl (16) og nean hennar melhfi Nautasklarhll (17). Allmiki ofar er strt hvolf vestan vi Staarhlshnjka nefnt: Skollaskl (18) og nean vi hana Skollasklarbrn (19). Suur fr Rjmalk eru sjvarbakkar lgri, nefnist ar Olnbogi (20). ar var um og eftir 1910 reist Sldarverksmija og sltunarstvar 2 er allt frst snjfli vori 1919 samt fleiri byggum og 9 mnnum. Fll hr og anna slkt voafl 1839, koma au r suvesturhl Ytri-Staarhlshnjks og fram r Skollaskl hefir v hvorki bli Rjmalkur n arar byggir essu svi haldist og er furanlegt vit a slkt skuli tla. Sunnan vi Olnboga er Grafalkur (21) svo nefndur af mgrfum miklum Staarhlsengi, en slkar hafa hr strskemmdir ori hinum fegurstu engjalndum flestra bla, san orpsbum fjlgai og virist n mjg r hfi keyra a sustu. Sunnan Grafalkjar var Staarhlsb (22) var ar uppstur en n tftir einar. ar litlu sunnar enginu hafa lengi veri steinar 2 nefndir Brur (23) hafa eir r fjalli olti og hinn 3. nlega. Teljast eir landamerki og einnig lkjardrag lti ofan r hl nefndur Merkjalkur (24) sennilega hefir Nausta sem litlu sunnar fellur, veri hin fornu merki.

lfakirkja
t og niur fr b var laut ltil fremst bkkunum n hlf sigin og hrunin af, nefnd lagabolli (25) hefur ar stru svi bkkunum lengi ekki voga veri a sl ea vi neinu a hreyfa sakir tta vi hefndir huldra vtta, enda slk tr hr mjg rkjandi. Litlu utar er klettastapi fram fr bkkunum nefndur lfakirkja (26) fram fr honum er blindsker lti nefnt Kollur (27). Litlu sunnar, rtt vi tn og tpt bkkunum er fjrhstft nefnd stukofi (28). ar skammt utar er sem tnblettur nokkur fur og tftarstir, nefnt Lambhsgeri (29) og noran tftanna Lambhslkur (30). er og tnblettur meiri litlu utar og sem nes lti hlent nefnt Hesthsnes (31). Tftir eru hr nokkrar sumar fornar v lkt sem bli hafi eitt sinn hr veri kunnugt s. Sunnan tftanna fellur Hesthslkur (32) fram fr nesinu er Hesthshlein (33) sunnan hennar ltil vk Hesthsbs (34) en noran nessins Klungurbs (35). ar skammt utar er ltil vk nefnd Peningabs (36) sunnan vi hann gengur mj klettat fram r bkkunum og er gn fa fremst henni nefnd Peningafa (37). t fr Peningabs er klettadrangur fr laus bkkunum nefndur Stapi (38) og utan vi hann Stapabs (39) er nst Breianes (40) og utan ess Breiibs (41) Illafjara (42) og Illibs (43) en t fr eim Selnes (44) og framan v fruvk (45) ar rtur Staarhlsbakka.

Staarhlsbsar
Selnesi hefir veri Staarhlssel (46) einnig lklega verbir og uppstur Selvk (47) noran ess hr eru og sagnir um bli um eina t og b reisti hr hinn frgi sjgarpur Jn Austri lafsson fr Staarhli 1820-25 og var hr einbi um sinn. Loks voru hr beitarhs f r eftir 1893 og stendur n rstum ess Selnesviti (48). Sunnan vi byggir essar fellur lkur er Sel (49) nefnist kemur hann fram r hlinni skammt ofar. t og upp fr Selnesi gengur Klfsdalur (50) austur og suaustur fjllin en sunnan vi mynni hans garur forn og mikill ofan r fjallsxlinni a sj um norurbrn Selness mun hann nefnst hafa Selvkur- ea Selnesgarur (51).

Niur dalinn fr norurhl hefir munat ori framhlaup miki eru au fin hlfgrin hrjstur og niur fr eim a sj tveir hryggir er nefnst hafa Kambar (52) en milli eirra og utan eru dldir grsugar nefndar: Kambalgar (53) og hin ysta eirra og fegursta Kalaut (54). ar skamt utar er gildrag r fjalli ofan nefnt Kambalgagil (55). Allt t fr Selvk eru skriubakkar allhir er nokku hafa stugt eyst af gangi brims og vera en nean eirra nefnist Langafjara (56). Fram fr Kambalgagili er blindsker nefnt Klukkusker (57). Er svo sagt a aalkirkja var gjr Hvanneyri 1613 hafi hr bt hvolft er kirkjuklukku flutti fr Siglunesi og hn ar tnst. ar skammt utar er Selabl (58) nefnt og gil allmiki upp fr v Selablsgil (59) er skammt aan t a Hrafnsnefi sem ur getur og skilur hr lnd hinna innri og ytri bygga.

Kfsdalur og Kambalgar
Upp Klfsdal mijum er tjrn ein er Klfsvatn (60) nefnist, hana fellur Klfsdalslkur (61) en framrs hefur vatni nean jarar er fram kemur upp fr Selnesi og er a Sel urnefnd. leysingum og strrigningum dugar trs essi ekki, hkkar vatni og fellur einnig r v lkur ofan jarar. Um vatn etta hafa hr v myndast hinar furanlegustu sagnir sem trgirni og ffri hafa geta upp spunni, svo sem a uppganga s ar fr sj og stugt fl og fjara, fullt hafi a veri af fiski uns bendur 2 deildu um veii og drpu hvor annan en konur eirra lgu a a fisklaust skyldi vera og fugl ar aldrei sjst !!

[Vibt ritu me blanti, illlsileg: ]

Utan vi Klfsvatn er Sjnarhll (62) austur r dalnum eru hestfrar slir til Reyarrdals um Klfsskar (63). Sunnan vi Klfsdalinn er Klfshyrna (64) ........... Klfsegg (65) skammt ............. Grsteinn (66)

Inn fr Klfsdal en t fr Staarhlshnjk er..................... Hinrikshnjkur (67) suvestur fr honum er Fagurkinn (68) og .... Hinriks..?..... (69)

Klfsdalur
Evanger-Hlshyrnan
Evanger-rstir
Hinrikshnjkur Klfsdalsmegin
Klfsvatn