Minni-Hfn
me myndum
  
Minni-Hfn
n mynda

Minni-Hfn

Tign br fjllum
Allt fr landnmi hefir veri kunn og g hfn innst Siglufiri a vestan, mest fyrri ldum, v mjg er hana gengi a sustu, af nttru og mnnum. Hafa og tv bli er nrri henni hafa veri reist, egar fornld, fengi nafn af henni. St hi innra vestur fr syri enda hennar og nefndist Innri- ea Minni-Hfn. Hefir ar byggasti veri mjg fagurt tn og engi sbreia ein, nean hlar, sltt og grsug. Tni hallandi grundir urrt og sjlfgjrt, en engi rk. St brinn nokku upp fr sj og sst n glggt fyrir rst hans, lti ofan vegar og tngarur forn kafla, sunnar og ofar. Mun hr hafa bi veri hinar fyrri aldir, en aun fari 15. ld. Er blis essa geti seint 14 . ld, en virist nlega aun komi 1449. Hefir a mske valdi, a lkur fll noran bjar er nefnst mun hafa Minni-Hafnarlkur (2) er svo hefir brotist tni og mjg a bori aur og ml og huli a sustu flest mannvirki, tn og gara, utan syst og efst, en ar snir hinn forni garur takmrk ess, aeins a sunnan og ofan, verur str ess v ekki s.

Lnd hefir bli etta tt upp til fjalla, ekki str, en engi mikil og samfelld nera. Mun mestur hluti landsins inn og niur fr b, hafa nefnst Minni-Hafnarengi (3) auk srnafna nokkurra, en gltu munu n flest gmul rnefni kringum bygg essa. Mun Kvaholt (4) hafa nefnst ofan tnsins, ar kvabl var en kallast n Ni-Stekkur fr Ytri-Hfn. rskammt mun veri hafa til ytri merkja en tvr eru eyrar niur fr b. Nefnist n vestan fjararhornsins Stekkjareyri (5) en sunnan Langeyri (6) og milli eirra Langeyrarstekkur (7) ltill s. Sunnan Langeyrar er fliln miki og vestanvert v lgur hlmi nefndur Skeihlmi (8). Sunnan lnsins eru hin slttu engjalnd, nefnast urrir bakkar vi Siglufjarar: Hafnarnes (9) upp fr v og allt suur a Snks Votamri (10) en ofan hennar, n nean vegar: Votumrarhallar (11). Allt til sustu tma var alfaralei fr kaupstanum inn fjrur, austur Langeyri og suur um ski og Hafnarnes; svo tvisvar austur yfir Siglufjarar inn nokku fr lfhl uns leiir skildu og Fljtamenn fru innan Grsarr upp til Skarsdals; voru eirra ferir tastar og nefndust v brotin nni Fljtamannav (12) einkum hi innsta og ofan vi a Fljtamannahylur (13) er sumir nefndu Finnhlahyl [(13a)].

Hlsbrin
Niur fr Skjaldargiljum eru skriugundir grnar miklar og vlendar v all vtt hefir in runni, nefnast grundir essar (utan r) Steinaflatir (14) ofarlega eim er n skilartt Siglfiringa flutt anga fr Hli 1907 og nefnd Hafnarrtt (15). Yst grundum essum ofan vi veginn er hjbli Steinaflatir (16) byggt 1910 og eru ar tmthsmenn. ar utan bjar er Steinaflatalkur (17) en t aan, ofan vegar nefnast engjalndin Humrar (18). Beint upp fr b er skl allstr efst hl, nefnd: Jrundarskl (19) r henni kemur Minni Hafnarlkur. Sunnan hans nokku near hlinni er ltil dl, vel grin, nefnd: Nautaskl (20) og niur fr henni, upp fr b nest hl: Nautasklarhlar (21). Noran lkjar og sklanna er melur allbreiur, nefndur: Blkerlingarmelur (22) er sagt a fundist hafi honum blflaga nokkur. Sunnan lkjar og hlanna er hlin jafnlend allt inn a Skjaldargili ytra; er ar oft snjltt vetrum og nefnist svi etta rautabeit (23). Hr var og annar gamall vegur inn fr kaupstanum; l hann um Hafnarblin bi og inn me hl essari, svo upp Skjld, slakkana noran Snks og norvestur til lfsdala um Dalaskar; nefndist vegur essi hr Dalalei (24). Nlgt vegi essum suaustan vi Dalaskar er vrubrot eitt, er nefnist Styrbjrn (25) halda sumir hr a dys, lklegt s; en sagt er a ar hafi brdauur ori Styrbjrn bndi Hli, heimlei fr Dalab me unga byri matar stolna fr Rafni bnda ar; var daui hanns kenndur gldrum Rafns. Arir segja Styrbjrn hafa bi lfsdlum en stoli fr Hskuldi bnda Meiri Hfn, sem lka var mjg fjlkunnugur talinn og hafi hann valdi daua Styrbjarnar. Trlegra er a hefi hann fari utar yfir fjalli. Virist sgn essi vera fr fyrri hlut 17. aldar, v voru eir Rafn og Hskuldur kunnir bndur en oft munu hr hafa veri gripdeildir tlendra og innlendra. Rafn drukknai vi 6. mann 1636 af ofhleslu vi seladrp s.

Styrbjrnsdys vi Dalaskar
Illvirishnjkur og Hdegisfjall bakgrunni