Hll
me myndum
  
Hll
n mynda

Hll

Hlsdalur
Br s var spl nokkurn, beint inn fr Siglufiri, nr yst aaldalnum, austan r; heitir dalur s a rttu Siglufjarardalur (2) hr nefnist Hlsdalur og in Siglufjarar (3). Mun Hll hafa fyrri ldum veri hr mest bjr og snemma byggur; hefur forn giring, mjg str, veri um tn, og engi all mikil umhverfis a, sr leifar hennar t og upp fr tni, glggt suur fr tni, en best nesta melrli vi niur, all langt fr tni, en engi eru ar g innan og utan melanna og nr hvarvetna t fr tni, en svo rk a vast eru mannvirki essi horfin. Tn hefur allmiki veri melhlum nokkrum og lnd dalsins hefir Hll tt ll austan r til sjvar, en Saurbr sar fengi ysta hlut eirra samt reka m.m. Hefir austur hluti dalsins veri vi Hl kenndur og Hlsfjall (4) nefnist n fjalli austan hans og Hlsskar (5) lgin innan ess austur fr dalbotni er haft eitt lti skilur fr mrdal og vegslir eru yfir, sem geti er, til Hinsfjarar.

Nesti hluti hins gamla tns er melrani mjg langur er snihalt gengur suur og upp og nefnist Langhll (6) m tla a brinn hafi fyrst stai utarlega honum eru ar byggarstir miklar og hgast a vatni, v t me honum a ofan fellur Hlslkur (7) voru ar sast lambhs. ar ofan lkjar er annar hrri melur er nefnist Bjarhll (8) st og brinn lengi suurenda hans, en sast rum hlbala litlu ofar skamma stund, v um 192.. var jrin eign kaupstaarins og bygg ll a eyirstum.

rttamistin Hli
Hafi t fr b veri Tveggjadagavllur (9) nefndur en Dagsltta (10) efri balinn ar brinn sast st. Beint upp fr bjarstum essum er og hlbali me byggaleifum nokkrum, m vera a ar hafi veri hjbli Hlkot (11) sem Jarabk 1712 segir gamla eyihjleigu heimatni, sast bygga upp um 1680 f r. Var hefi s bygg geta veri v bi Langhl og hvarvetna um alla hvaa tnsins eru byggaleifar fr msum tmum nr teljandi. Efsti jaar tnsins er holtarani lgur, nefndist yst honum: Kvahll (12) en syst: Hesthsgeri (13). Sunnan aaltnsins, niur fr enda Langhls, er stakur hll me gmlum tftum, nefndur Hallberugeri (14) gti ar og bli Hlkot veri hafa, v helst virist hin forna giring hafa veri sunnan vi hl ennan. Niur fr hinu gamla tni er melhlaklasi allt niur a , voru eir hlar berir og rktair innan vru giringar, en engi tveim megin eirra, nefnast eir Finnhlar (15) vestur fr eim nni Finnhlava (16) en suur fr eim Finnhlaeyrar (17). Gengur forn lkjar- ea kvslarfarvegur t gegnum r og nefnist vestan hans: Ragnheiarhlmi (18) er n sreign, en fylgdi a sustu Skardalskoti mun in ekki hafa ar falli san bygg hfst. Nokkrar jsagnir eru vi Finnhla og lfhl tengdar en virast, eins og arar slkar hr, nsta merkar.

Hlsdalur snj
Efst Finnhlum hefir n reist veri kab Siglufjararkaupstaar og nokku rkta af eim og engjunum utan eirra og innan. Efst t fr Finnhlum er stakt holt nefnt Hafliaholt (19) ofanvi a fellur Hlslkur og allt t Saurbjarkl og Langaski nefnist t fr Hafliaholti Klskverk (20). t og upp fr tni er str melhll me hjalltftum nefndur Hjallhll (21) sunnan honum er hinn forni garur en hverfur t og niur fr honum engi og einnig skammt suur og upp fr honum votlent engi ofan tnsins, nefnast hallar grsugir ar upp af Enni (22) en t fr eim Svararholt (23). Skammt suur fr tni er lkjarsytra Svartkollulkur (24) og ar upp hallanum Fenhll (25) getur vart hll talist. Nokkurn spl sunnar er Stekkjarlkur (26) utan og ofan vi hann er urarholtaklasi nefndur Hraun (27) en sunnan lkjar niur rbakka Hlsrtt (28) er hn yngst aflagra skilartta Siglfiringa sem margar voru hr dalnum einkum vestan r, var hn notu til 192.. [1908] ar nefnist og nni Rttarva (29). Litlu ofar, utan lkjar virist og mjg forn rttarrst vera hl litlum og nnur litlu utar dilkalaus mjg forn.

tsni af Snk
Suur fr Stekkjarlk er undirlendi hrra, sar og melhir nokkrar, nefndir Stekkjarhlar (30) utarlega eim var hjbli reist um 1680 stekkjarsti og nefnt Hlsstekkur, en sar Slheimar (31) f r st a , en mske eitthva fyrri hlut 18. aldar ei s kunnugt. Suur og upp fr hlunum eru engjar gar a hlarrtum og tn ar grin me djavtum mrgum nefnist a land Grnur (32). Nokku innar, nr efst Hlsfjalli er dl all mikil nefnd Straskl (33) en sunnan hennar Hdegishnjkur (34). Yst r sklinni fellur Strilkur (35) en syst r henni annar lkur nefndur; er alllangt milli eirra. Hvarvetna er hr grsugt nean hinnar brttu hlar og engjar miklar, nefnist undirlendi milli Stekkjarlkjar og Stralkjar Stekkjarhlsstykki (36) en milli syri lkjanna: Stralkjarstykki (37) sunnarlega v er Hlssel (38) eru ar seltftir, hssti o.fl. v engjar eru ar umhverfis og nefnast: Selgrnur (39). Upp fr selinu er melrani nefndur Selhryggur (40) og nokku sunnar melhryggur milli gilja nefndur Reyniviarhryggur (41) ar skammt innar er hll einn mikill nefndur Strhll (42) og litlu innar nni Glgafoss (43) ekki er orsk hr kunn til ess nafns, a lklega sgu nokkra. Nokku innar fellur lkur ofan dalbotninn, r austurhl, nefndur: ver (44). Lkkar ar fjalli er inn dregur til Hlsskars og nefnast ar brnir nokkrar, sem mihlis: verrbrnir (45). Er ar hinn fyrr nefndi Prestshnjkur austur fr eim en t fr Hlsskari. Innst botni dalsins er berg a er Draugaklettur (46) nefnist, er hann endamark Hlslanda en vi tekur afrtt Siglfiringa a innan og einnig vestan r, lokast ar og dalurinn af hrri og flugbrattri fjallshl.

(Rita me blanti: Hlsskarsh (47))

Suurhluti Hlsdals
Klakabnd Hls - lfhll t.v.
Almenningshnakki, 929m, hsta fjall vi Siglufjr
Skarsdalur - Siglufjarar