Vk
me myndum
  
Vk
n mynda

Vík

tsni yfir Vkurland
S br er austan Hinsfjarar, skammt t fr botni hans. Stendur hann fast vi sj niur og nsta lgt. Hefir ar ur veri vk nokkur, en noran hennar breiur hfi, er brim hefir mjg sorfi og vkin loks fyllst a mestu. Ekki hefir hr br veri reistur fyrstu ldum landsbyggar, v byggarsti er hr lti og tn og tnefni v minna. En verst fjararba hefir hr lklega veri fr ndveru og sar einnig bli. M tla a byggt lndum Hinsfjarar, sem hr st vi fjararbotninn og lengi var hr helst bla firinum. Hefir Vk au lnd haft, austan fjararins, sem henni vera hr talin. Eru a haglnd allmikil, tiganga nokkur og rekar, auk hins hga heimris; en engi fremur ltil. Ftt er um bygg essa kunnugt fyrir 1600 og mun hafa stug veri, sem arar hr t, uns bli Hinsfjrur var a fullu aun komi, lklega um 1600. Hefir Vk egar fengi nokkurn hlut af nytjum hans og sar nr allar. Var hn og helsta bli fjararins egar 17. ld og jafnan san. Mun hr hafa veri bi nr sliti fr byrjun 17. aldar, utan 3 r eftir Strublu 1709 1712. Og ein var Vk b allmrg r eftir 1755; lklega til 1768. Hlst hr enn b tveggja benda og eru hr a sustu bir tveir, allmjg askildir.

Allmikill dalur gengur hr austur og suaustur fjllin, er n nefnist: Vkurdalur (2). Noran hans er fell miki og htt, nefnt: Vkurbyra (3) en sunnan hans vestast fjallstindur einnig hr nefndur: Vkurhyrna (4). Gengur ar fjalli fast a horni fjararins, allbratt og nefnast ar: Vkurkleifar (5). Niur dalinn hefur snemma gengi framhlaup allmiki, allt fram fjr. Hefir a mynda hinn breia hfa og hlaklasa mikinn vert yfir um dalsmynni, ofan vkurinnar; nefnast a: Vkurhlar (6). Suur fr hfanum, allt inn fyrir vkina, hefir malarkambur mikill safnast; nefnast ar: Vkurmalir (7) en ofan eirra: Vkurln (8) hefir ar veri ln nokkurt, leifar vkurinnar; en n nr fyllt. Utan lnsins, nr yst t vkina, fellur s er r dalnum kemur, og nefnist: Vkur (9). Hefir brinn stai suurbakka hennar og melrima litlum utan lnsins, en n a sustu utan r. t fr Vkurhlum, vestan Vkurbyru t a Hvanndalaskrium, nefnist og: Vkurstrnd (10). En undir skriunum vestarlega: Vkurforvai (11) er hann vestastur forvaanna undir Hvanndalaskrium.

Syri-Vk Vlvuhrygg
Skammt inn fr Vkur, nokku upp fr vkurlni, var br gjrur 1914 nefnist hann Syri-Vk (12) br ar n annar bandinn. ar skammt utar, ofan vi ytri hlut lnsins, hefir og br veri; var ar bi 1751 aeins 1 til 2 r, en mski eitthva ur ei s kunnugt. ar eru tftir skrar og bjartft ein nleg ekki hlfhlain. Hefir ar oft tt a endurbyggja, v byggarsti er ar fagurt, en fr v horfi. En noran tftanna hll ltill, ea fa, er virist klettur einn hulinn sveri; nefnist a: Vlvuhll, ea: Vlvuhaugur (13) en bli etta: Valva (14). Er a hr vst tali og mrgum rkum stutt, a fu essari bi eitt hinna sku meinvtta bygga essara; og gjaldi eim grimmar hefndir er hr byggja, ea nytja hi ga tnefni umhverfis. Sunnan vi bli etta gengur lng grsug dld allt ofan r hlum nefnist hn: Vlvulaut (15). Lkur er um hana fellur: Vlvulkur (16) og melhryggur suur fr henni: Vlvuhryggur (17). honum stendur n bli Syri-Vk og af mrgum httu tali. ar niur fr, ofan og sunnan vi Vkurln nefnast Lnsmrar (18). En lkur ltill er a fellur yst: Lnslkur (19). Niur Vkurmlum hafa bir veri nokkrar, en lti sst n ar mannvirkja, v eftir strbrim hausti 1936 er ar ur ein, ar varir voru, batftir og fleira. Voru ar yst nean lnsins tftir nokkrar, nefndar Lnstftir (20). nst innar: Brandsb (21). Bersab (22) bar uppi um sustu aldamt. Og innst, nr suur vi Kleifar tft ein nefnd Loftsb (23). Upp fr hinu gamla bjarsti lglendi sunnan r, er fa ein lg og flt nefnd: Leii (24). Gengur hr s sgn, a skip hafi hrakist upp Hinsfjararsand, menn bjargast og gengi Vkurdal til lafsfjarar, utan einn er Vkurbndi: Galdra Egill ea Galdra Bjrn hafi myrt og ar grafi. Virist saga essi fr 1755 til 1760 Vk var hr ein bygg; bj hr 1755 58 Egill nokkur ftkur, en 1758 60 Bjrn einhver fjur.

Vkurhyrna, Vkurhlar forgrunni
Utan r og bjar er hlbali ltill me tftum, nefndur: Lambhshll (25) er sjr tekinn a brjta hann. Ofan bjar og utan nefnist frambrn hlaklasans: Hlabrn (26). henni, sunnan r er steinn einn stakur nefndur: Dagmlasteinn (27). t fr b skammt ofan brnar er: Hihll (28). Suaustur fr honum er laut grsug nefnd: Ljflingslg (29). Fram undan hlunum nokku t fr b, vi sjinn, koma uppsprettur nokkrar, nefndar: Hveisulkir (30). Inn og fram fr eim er blindsker eitt, nefnt: Brnka (31). En nr yst fram fr hlunum er flatangi ltill, nefndur: Msartangi (32). Hll s allstr sem ystur er hlanna, fram vi sj, nefnist: Strandarhll (33). Liggur t aan Vkurstrnd, ur nefnd og hefir hann nafn af henni. t anga liggja vegslir yfir hlana, skammt upp fr Strandarhl. Nokku ofar, suur fr Vkurbyru, er hr hll, einnig ar ystur hlanna, nefndur: Sjnarhll (34). En allmiki ofar og efstur hlanna er: Strhll (35). Ofan vegarins, nokku t hlunum er dld allmikil, nefnd: Sigurarhvammur (36). Og upp fr honum nnur slk, nefnd: orlkshvammur (37) munu etta nleg nfn vera. Suur vi na nokku ofar, er og lg allbrei, nefnd: Magnsarhvammur (38). honum er tjrn ein nefnd: Stratjrn (39). Upp fr Strhl, efst sunnan Vkurbyru, eru allbrei daladrg grurrr, nefnd: Draugadalir (40). Sunnan me Vkurbyru, noran vi hlana, eru balar grnir og grundir nokkrar, nefnast ar, ofan Sjnarhls: Smjrbalar (41) en nean hans: Byrubalar (42).

Horft til suurs af Vkurbyru
A vestan t me Vkurbyru liggur fyrrnefnd Vkurstrnd, mun lgri hlunum, sltt og grsug. Er innst vi hana, t fr Strandarhl, vk nokkur er ur nefndist: Melavk (43). Hefir framhluti hlanna kallast melar, v af eim einum var nafn etta dregi. etta nafn vkurinnar er hr n algleymt og kallast hn Stekkjarvk, v vi hana var stekkur sustu ld. En allhtt t og upp h fjallsins er hvolf nokkurt er enn nefnist: Melavkurskl (44) og nean hennar: Melavkurklettar (45). vkinni er lending allg og sagt hr, ar hafi eitt sinn verst veri, helst Svarfdlinga. Lti sst ar tfta v eyst hafa r vi bygging stekkjarins. Vel mtti og vera a hr hafi hjbli eitthvert veri um stund, helst fyrri hlut 17. aldar v 1779 getur lavus hr um eyibli: Melavk (46). ess getur Jarabk ekki 1712. En svo bgar upplsingar hafa bar essa hras va veitt hfundum hennar, a lti m v treysta. Munnmli geta og hr um bli: Dlkstai (47) og telja a hafa stai nokku ofar, beint upp fr vkinni. ess geta engar heimildir og engar eru ar tftir, aeins tveir grnir balar, sem veri gtu byggaleifar, furu afmar. En byggarsti er hr fagurt, svo freistast mtti a tra v. En skammt hefir s bygg vara og bi geta nfnin tt vi sama bli. Nokku t fr Melavk, fellur: Mistrandarlkur (48). Litlu utar er flatangi mjg slttur, er nefnst hefir: Hilla (49). Utan vi hana er vk ltil og lending, en batft bakkanum, lti innar hefir vkin nefnst: Hillubs (50) en bin Hilluskli (51) ll su nfn essi n svo aflg a enginn skilur. Hefir hr og verst veri og lklega bi 17. ld. Telur Jarabk 1712 etta eyihjleigu, er snjfl hafi teki, samt manni.

Skrinafjall, Msardalur, Vkurbyra, Vkurdalur
ar litlu utar er nefnd: Skjnuvk (52) og: Skjnuvkurbakkar (53). Utan vi vk er vogur einn, nefndur: Bolabs (54) og honum klettahlein nefnd: Bolahryggur (55). Litlu utar gengur melhryggur fram r hlinni, nefndur: Rpill (56). Niur fr honum er: Rpilsvk (57). Og ar nean bakkanna nefnd: Teistuur (58) en innar lti bkkunum: Svrtuklettar (59). Lti utar endar Vkurstrnd, kallast ar: Landsendi (60) og utan hans: Landsendavk (61). Austur fjalli gengur ar alldjpt dalverpi nefnt: Msardalur (62) og inn honum: Msardalsbalar (63). Skilur hann Skrinafjall a mestu fr Vkurbyru, en noran v eru Hvanndalaskriur, hvort tveggja fyrr nefnt. Vestan til eim eru lkjadrg nokkur og nefnist a svi: Lkir (64). Niur fr eim er Vkurforvai, einnig fyrr nefndur.

Fr Hvanndlum er helst lei, sem geti er, yfir Vkurbyru, noran vi hvolf eitt sunnan henni nr efst og niur um melbungu breia, a suvestan; nefnist hn Rauhaus (65) en hvolfi austar: Kristnarskl (66). Er sagt a hana hafi Kristn nokkur hrapa. Austur og suaustur fr botni Vkurdals eru skr tv og um au gangfrar leiir til lafsfjarar. Nefnist hi ytra: Loftsskar (67) hi innra: Rauskar (68). En milli eirra: Rauskarshnjkur (69). Niur fr Rauskari er Rauskarsskl (70) nean hennar Rauskarshjallar (71) og niur fr eim: Rauskarsmrar (72). ar ofan kemur og kvsl ein nefnd: Rauskars (73). dalnum sunnan r nr mileiis, nefnist: Leiti (74). Upp fr horni fjararins, urnefndum Vkurkleifum, eru gildrg tv og skammt milli nefnast au: Ytra-Kleifagil (75) og Innra-Kleifagil (76). M tla a ar hafi veri suurtakmrk Vkurlanda fyrstu, sem sar mun geti.

Svrtuklettar
Steinnesskl
Hestskarseyri
Vkurhyrna og Sandvellir
Vkurhlar Hesturinn - (Panorama)